Fakta

Sagen Anne-Elisabeth Hagen kort

9. januar 2019 blev offentligheden indviet i sagen og fik at vide, at Anne–Elisabeth Hagen kunne være blevet kidnappet.

* 15. januar: Politiet har modtaget mere end 800 tip i sagen. De omhandler mulige skjulesteder, mistænkelige personer og mistænkelige biler.

* 11. februar: Der afholdes endnu et pressemøde, hvor politiet fortæller, at det flere gange har haft kontakt til den formodede gerningsmand.

Korrespondancerne har dog ikke indeholdt tegn på, at Anne-Elisabeth Hagen er i live. Det kalder politiet for “urovækkende”.

* 19. juni: Norsk politi oplyser, at det har ledt efter Anne-Elisabeth Hagen på en adresse i Danmark. Det fører dog intet nyt med sig.

* 26. juni: Politiet har droppet teorien om, at Anne-Elisabeth Hagen blev bortført. I stedet efterforskes sagen som et drab.

* 3. august: Det norske medie VG beretter, at Hagen-familien modtager et pengekrav fra den formodede gerningsmand på omkring ti millioner norske kroner – svarende til 7,5 millioner danske kroner – for tegn på liv.

Hagen-familien efterkommer ifølge VG kravet, men modtager ingen oplysninger fra den formodede gerningsmand.

* 6. august: Familiens advokat Svein Holden oplyser, at familien 8. juli har fået en besked fra kidnapperne. Familien har dog ikke fået det ønskede bevis på, at Anne-Elisabeth Hagen er i live.

* 8. januar 2020: Politiet meddeler, at det vil intensivere eftersøgningen på land og til vands, da der er fundet nye spor.

* 22. januar: Anne-Elisabeth Hagen erklæres formelt død. Politiet er ikke sikker på, at hun er død – men hun formodes at være dræbt og indgår nu i de officielle opgørelser over uopklarede drab i Norge.

* 28. april: Norsk politi anholder Anne-Elisabeth Hagens mand, Tom Hagen. Politiet stopper ham, da han er på vej til sit arbejde.

Kilder: Vg.no, Ritzau.