Fakta

Sagen om Chris Watts

Følgende er en tidslinje over, hvad der skete før, under og efter drabene på Shanann Watts og pigerne Bella og Celeste Watts.

13. august 2018:
Shannan stiger ud af en bil, kørt af en ven, og går ind i Shannan og Chris’ fælles hjem. Klokken er omkring 01.48. Et par timer senere har Chris Watts kvalt hende til døde. Samme dag kører han afsted med kone og børn. I sine seneste udtalelser fortæller han, at døtrene var i live, da han kørte fra huset. Klokken 13.40 kontakter en af Shananns veninder politiet, fordi Shanann ikke er mødt op til en aftale klokken 10.00. Politiet undersøger parrets hus uden at finde noget mistænkeligt.

14. august 2018:
Shanann og døtrene bliver officielt meldt savnet. Samme dag taler Chris Watts med en journalist for rullende kamera. Han opfører sig, som om han ikke ved, hvad der er sket.

15. august 2018:
Chris Watts bliver anholdt. Politiet har opdaget, at han havde en affære med en kollega, og politiet har fundet indikationer på, at Shanann og døtrene er begravet i et oliefelt, Chris Watts arbejder på.

16. august 2018:
Ligene af Shanann og de to piger bliver fundet.

20. august 2018:
Chris Watts bliver tiltalt for drabene på Shanann og døtrene.

6. november 2018:
Chris Watts erklærer sig skyldig i samtlige anklager. Efter aftale med anklageren undgår han dødsstraf.

19. november 2018:
Chris Watts bliver idømt tre gange fængsel på livstid.

Kilde: Coloradoan.