Fakta

Sikkerhedsstyrelsens kontrol af e-cigaretter

  • Den 7. juni 2016 trådte de første regler om e-cigaretter i kraft. De gælder alle e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der ikke er godkendt som lægemidler.
  • Efter den dato måtte der kun være produkter på hylderne, som levede op til reglerne, og produkterne skulle også være anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
  • Ved 847 kontroller af fysiske butikker og hjemmesider i perioden 7. juni 2016 til 8. juni 2017 gav Sikkerhedsstyrelsen 14.415 forbud mod produkter, som enten ikke levede op til reglerne, ikke var anmeldt korrekt eller begge dele. Hovedparten af forbuddene var e-væsker og genopfyldningsbeholdere med nikotin.
  • Fra den 7. juni 2017 kom der også fuld regulering på hardware-delen. Det vil sige, at overgangsperioden for at sælge gamle produkter udløb.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen