Fakta

Skærpet strafzone

Her er fakta om zonerne:

– Fra 1. januar 2019 har politiet haft mulighed for at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder.

– Blandt de udvalgte kriminalitetstyper er vold, trusler, afpresning og hærværk. Drab og terrorisme er i sig selv så alvorligt, at det ikke er medtaget i loven.

– Straffen kan for de udvalgte typer kriminalitet forhøjes med op til det dobbelte.

– Strafzonerne var en central del af den såkaldte ghettoplan “Èt Danmark uden parallelsamfund”, som regeringen præsenterede i 2018.

– Politiet skal afgrænse det geografiske område, som udgør en skærpet strafzone. Det kan for eksempel ske på grund af “en usædvanlig kriminalitetsudvikling, der påvirker trygheden i området”.

– Ifølge Justitsministeriet kan en skærpet strafzone som udgangspunkt “ikke udstrækkes ud over tre måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede”.

– Flere menneskeretsorganisationer har forholdt sig skeptisk til strafzonerne. Kritikken lyder blandt andet, at zonerne kan være indirekte diskrimination af nærmere bestemte sociale og etniske grupper i områderne.

Kilder: Justitsministeriet, Ritzau, Amnesty.