Fakta

Skats guide: Sådan spotter du falske mails

Skat har følgende råd til, hvordan man kan finde ud af, om en mail fra Skat reelt også er sendt af Skat.

  • Tjek formålet med mailen
    • Se på, hvad formålet er med den mail, du har modtaget. Når SKAT skriver til dig, er det for at give dig information og handlemuligheder.
  • Vi vil aldrig bede om:
    • Dine personoplysninger.
    • Dine konto- eller betalingskortoplysninger.
    • At du oplyser om et beløb.
    • Er du i tvivl, skal du aldrig klikke på et link i en mail. Slet mistænkelige mails.
  • Pas på dine kortoplysninger:
    • Vær altid forsigtig med at indtaste dine betalingskortoplysninger.
    • Hvis du er kommet til at indtaste dine oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte din bank. Du bør desuden holde øje med, om der bliver trukket beløb fra din konto, som du ikke har godkendt.
    • SKAT udbetaler automatisk overskydende skat til din NemKonto, og det er ikke nødvendigt at oplyse dine betalingskortoplysninger for at få din overskydende skat.
  • Tjek at links er sikre:
    • For at sikre dig, at et link er sikkert, kan du holde musen hen over linket og se, hvilken hjemmeside linket fører til. Du må kun klikke på linket, hvis der står skat.dk i adressen.

Kilde: Skat.dk