Fakta

Smykke-kemi for nybegyndere

– Finsølv og finguld vil sjældent oxidere og blive mørkt. Men de fleste guld- og sølvsmykker indeholder også messing eller kobberblandinger, og afhængig af blandingsforholdet vil disse lettere blive misfarvede.

– Kig også på, om smykket reelt er snavset eller oxideret. Hvis det er beskidt af hudkontakt og cremer, skal det vaskes. Ellers skal det pudses.

– Pas særligt på, når du renser et smykke med sten, perler og limede dele. De er nemlig sartere end selve metallet.

– Du kommer ofte langt med en imprægneret pudseklud, som er et must for smykkeejere.

Kilder: Marianne Daniel Olsen, Ole Mørck.