Fakta

Sommertid

  • Sommertiden varer fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.
  • Om efteråret skal uret stilles en time tilbage fra klokken 03.00 til klokken 02.00. Vi får med andre ord en ekstra time det ene døgn. Om foråret skal uret stilles en time frem fra klokken 02.00 til klokken 03.00.
  • Det bliver altså lysere om aftenen og mørkere om morgenen, når man går over til sommertid om foråret. Modsat bliver det mørkere om aftenen og lysere om morgenen, når sommertiden slutter i efteråret.
  • Omkring 70 lande har indført ordningen med sommertid.
  • Sommertid blev første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap på grund af Første Verdenskrig.
  • En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21. maj samme år.
  • Sommertiden kom igen fra 1940 til 1948, da Anden Verdenskrig fandt sted.
  • Ordningen blev først permanent i Danmark i 1980.
  • Efter en standardisering i EU i 1996 har vi sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Resten af året har vi dermed normaltid.
  • Reglerne om sommertid er fastlagt i EU-direktiv 2000/84/EF. Ifølge direktivet skal EU-Kommissionen hvert femte år offentliggøre sommertidens start og slut for de kommende fem år.

Kilder: Den Store Danske, Eur-lex og Ritzau.