Fakta

Spiselige svampe i Danmark

I Danmark findes der en række forskellige svampe, der ikke bare er spiselige, de er faktisk rigtig, rigtig gode i madlavning, på vidt forskellige måder. Du kan læse om fem af dem her:

Almindelig kantarel – Cantharellus cibarius:

Vokser kun tæt ved træer. Miljøstyrelsen skriver, at det er en af vores fineste og bedste spisesvampe. Arla skriver, at svampen smager bittert i rå tilstand, men det forsvinder, hvis du steger svampene i fedtstof på en pande. Herfra kan du give dem fløde eller jævne dem til lækker svampesovs.

Karl Johan – spiselig rørhat – Boletus edulis:

Du finder dem i løv- og nålsekove, og ifølge Miljøstyrelsen er det en af Danmarks mest eftertragede spisesvampe. Den kan spises rå, ristet eller kogt, og den kan både fryses og tørres. Danmarks Fugle og Naturskriver, at svampen smager mildt og lidt af nødder. Den kan sagtens spise rå eller tilberedes på lige fod med så mange andre svampe.

Mark-champignon – Agaricus campestris:

Vokser på græsmarker og græsplæner. Hvis der kommer meget regn efter en tør sommer, vokser der mange frem. Det er en god spisesvamp, ifølge Miljøstyrelsen. Arla skriver, at svampen har en mild smag, og at den er særligt god i varme retter, og selvfølgelig stegt i fedtstof som tilbehør til lun leverpostej med bacon.

Stor trompetsvamp – Craterellus cornucopioides:

Du finder dem ofte under ege- og bøgetræer. Ifølge Miljøstyrelsen er der tale ok en fremragende spisesvamp, der blandt andet går godt på toppen af en pizza. Danmarks Fugle og Natur skriver, at konsistensen, der er lettere sej, gør, at svampen er rigtig, rigtig god at lave svampemel af.

Tragt-kantarel – Craterellus tubaeformis:

Findes i løv- og nåleskove. Finder man én, bør der være flere i nærheden. Miljøstyrelsen kalder det en god spisesvamp, særligt efter tilberedning. Vild Mad skriver, at svampen gør sig godt i stegte retter

Du kan læse mere om spiselige svampe i vores artikel om samme emne “Der findes også spiselige svampe du ikke dør af,”.