Fakta

Stenkast fra broer på Fynske Motorvej

De 11 sager om stenkast fra motorvejsbroer over Fynske Motorvej:

* 2. august 2015: Mellem fem og ti sten bliver kastet ned fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej vest for Odense natten til den 2. august. En bil bliver beskadiget.

* 4. november 2015: En stor sten bliver kastet ned fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej. Ingen personer kommer til skade til trods for, at stenen ryger igennem forruden i passagersiden på en bil.

* 31. januar 2016: En bil med en tysk turist bliver ramt af en sten, der kastes ned fra en motorvejsbro. Ingen kommer til skade.

* Samme aften bliver en betonflise kastet ned over en familiebil samme sted. Moren i bilen får en hovedskade, mens børnene og faren slipper uden skader. Begge hændelser finder sted ved motorvejsbroen Langesøvej på Fynske Motorvej.

* 18. august 2016: En træstamme kastes fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej.

* 20. august 2016: En sten på størrelse med en knytnæve kastes ned på ringvejen ved Seden nordøst for Odense. Bilisten slipper for skrammer.

* 21. august 2016: En 33-årig tysk mor omkommer, da blandt andet en 30 og 9,5 kilo tung betonflise kastes ned fra motorvejsbroen ved Langesøvej. Hendes 36-årige mand kommer alvorligt til skade, mens deres femårige søn er uskadt.

* 29. oktober 2016: En større sten rammer en bils forrude ved motorvejsbroen ved Langesøvej.

* 9. september 2017: En 40 kilo tung sten bliver kastet ned på motorvejen fra en bro ved afkørsel 53 og 54 ved Odense. Ingen bliver ramt. Politiet anser hændelsen som et bevidst forsøg på manddrab.

* 20. december 2017: To biler beskadiges, men ingen kommer til skade, da en eller flere gerningsmænd kaster sten ned fra en bro på Fynske Motorvej mellem afkørsel 53 og 54 omkring Odense.

* 28. august 2018: Motorvejen lukkes efter et stenkast fra motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden syd for Blommenslyst.

Kilde: Ritzau/Fyens.dk.