Fakta

Symptomer på diabetes 2

Ifølge Diabetesforeningen udvikler symptomerne på diabetes 2 sig langsomt. Der kan gå måneder og år, før man opdager, hvad man fejler. Det er blandt andet derfor, at man vurderer, at der går hundredetusindevis af danskere rundt med diabetes 2 uden at vide det.

Symptomerne på diabetes 2 er i starten svage og kan derfor forveksles med tegn på alderdom eller dagligdagens skavanker og småproblemer.

Blandt symptomerne, du skal holde øje med, er der:

  • Udtalt tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Kvalme
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser
  • Vanskelig heling af sår
  • Forringelse af den almene helbredstilstand