Fakta

Tesla-ejer er verdens rigeste

Finansmediet Bloomberg opgør dagligt, hvem der er de rigeste mennesker i verden. Det sker blandt andet ud fra viden om ejerandele i virksomheder og udvikling i aktiekurser.

Og netop Tesla-ejer og rumentusiasten Elon Musk topper denne liste:

1. Elon Musk. Ejer elbilproducenten Tesla, rumfartsvirksomheden SpaceX og står bag Paypal. Anslået formue: 1121 milliarder kroner.

2. Jeff Bezos. Står bag webshoppen Amazon, der har spredt sig over store dele af verden. Anslået formue: 1115 milliarder kroner.

3. Bill Gates. Grundlægger og tidligere bestyrelsesformand for Microsoft. Anslået formue: 795,8 milliarder kroner.

4. Bernard Arnauld. Direktør og medejer af LVMH Moët Hennessy, der blandt andet ejer Louis Vuitton. Anslået formue: 691 milliarder kroner.

5. Mark Zuckerberg. Stifter og medejer af det sociale medie Facebook. Anslået formue: 605 milliarder kroner.

Kilde: Bloombergs liste over verdens 500 rigeste.