Fakta

Tilskuere til vold er ikke passive vidner

Tilskuere til vold er langt fra så passive, som medierne ellers kan give indtryk af. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der som den første i Danmark har kortlagt vidners rolle.

* 500 voldssager indgår i undersøgelsen. De er begået i årene 2010-2012 i København. De fleste er sket i nattelivet, for eksempel foran et diskotek eller værtshus

* I tre ud af fire af sagerne har der været fire eller flere tilskuere til stede. I 3,6 procent af sagerne var der ingen vidner.

* I 73,8 procent af sagerne har mindst én tilskuer forsøgt at stoppe volden. I 26,2 procent af sagerne har ingen tilskuere grebet ind.

* I knap 80 procent af de sager, hvor der blev grebet ind, skete det fysisk. For eksempel ved at et vidne lagde sig imellem.

Kilde: “Gadevold – en sociologisk kortlægning af vold i byen” udgivet på Djøf Forlag.