Fakta

Tjek dine sikringer

Hvis du kun har strømsvigt i en del af huset, kan det skyldes, at der er sprunget en sikring.

Her kan du se, hvordan du tjekker dine sikringer.

1. Kig på sikringerne i gruppetavlen. Se efter om den lille farvede perle i enden af sikringen er faldet ud. Den falder ud, når sikringen springer.

2. Sluk først for gruppeafbryderen og derefter for alle afbrydere og stikkontakter i den mørkelagte del af boligen.

3. Skift sikringen og tænd for gruppeafbryderen. Tænd for én kontakt ad gangen i den mørkelagte del af boligen. Når sikringen springer, har du fundet apparatet med fejlen.

Kilde: TRE-FOR