Fakta

Typiske fejl ved gulvvask

* Et tilbagevendende problem i mange husholdninger er, at gulvet ikke bliver ordentligt rent og pænt efter vask. Det kan se mat ud eller have slør.

* Det er ofte, fordi det bliver vasket forkert. Har det slør eller ligner leverpostej, når du er færdig, har du nok vasket med beskidt udstyr.

* Enten fordi moppen ikke har været ren efter sidste vask, eller fordi du bruger vaskevandet for længe uden at skifte det.

* Den kan også være gal med sæbedoseringen. Hvis du vil gøre det rigtig godt, kan du nemt komme til at putte alt for meget sæbe i.

* Opskriften på et skinnende rent gulv er altså at vaske dit udstyr, undgå at genbruge den gamle klud fra sidste vask, dosere sæben korrekt og skifte vaskevandet jævnligt under gulvvask.

Kilde: rengøringsekspert og indehaver af Basic Clean Louise Grønhøj.