Fakta

Undgå at punktere i vinterkulden

Vil du gerne blive ved med at cykle om vinteren? Så kan det være en god ide at købe nye dæk.

Risikoen for punktering bliver nemlig større, jo ældre og mere slidte dækkene er. Og hvor slangeskift og lapning nemt kan lade sig gøre på en sommerdag, er det lidt en anden sag i vintermørkets kulde.

Det er også en god ide at finde kraftige dæk med udpræget mønster og indstøbt anti-punktér indlæg. Hvis du skal have sådan nogle dæk af en ordentlig kvalitet, koster de et par hundrede kroner.

Til gengæld har de det nødvendige vejgreb under stort set alle forhold og er særdeles robuste mod punkteringer.

Du kan også prøve at gå en dækstørrelse eller to op. Husk at tjekke om der er plads til større dæk under dine skærme, inden du tager ud og køber nogle nye dæk.

Det er vigtigt, at der omtrent en centimeter luft mellem dæk og skærm, så sne, der bliver trukket med op af dækmønsteret, ikke blokerer for hjulets rotation.

Kilde: DMI