Falsk besked hærger: Klik IKKE på den

15. januar 2019 22:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den er gal igen - og det er let at falde i fælden...

Del:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer lige nu om mails, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af velmenende danskere.

Det er blandt andet kreditkortoplysninger, forbryderne vil have fat i. De bruges som bekendt til at svindle. Og hæve dine penge.

(Denne mail – og andre eksempler på svindel-mails, kan du se i galleriet over artiklen).

“Mange modtager mails fra “Nets” med oplysninger om, at dit kreditkort er anvendt til transaktioner i udlandet”, skriver politiet.

Her er det så oplagt, hvis man ikke lige har købt noget i udlandet, at afvise den. Og det er altså her, det går galt. Du lokkes nemlig til at afvise den ved at indtaste dine kreditkortoplysninger – hvilket du selvfølgelig aldrig må gøre.

Phishing

Tidligere har Mit Digitale Selvforsvar advaret om phishing-mails, der ser ud til at komme fra Nets.

I beskeden bliver man forklaret, at man skal klikke på linket, hvis man ikke selv står bag en ikke nærmere defineret kort-transaktion, og for at det hele skal se troværdigt ud, bliver de første fire cifre i kortnummeret nævnt; 4571. De tal er at finde på et hvert Visa/dankort, og de er altså ikke garant for, at netop dit kort bliver misbrugt.

Rådet i sådanne tilfælde er, som altid, at du ikke klikker på linket. Er du i tvivl, kan du spærre dit kort ved at kontakte Nets. 

Fakta

Mit digitale selvforsvar

Mit digitale selvforsvar er en app udgivet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden. Formålet med appen er, at give forbrugere mulighed for at gennemskue fup og svindel på nettet og undgå at blive ofre for it-kriminalitet.

Har man appen installeret på en Iphone eller Android-telefon, får man mulighed for at modtage advarsler, der handler om aktuelle trusler. Truslerne er af vidt forskellig karakter og kan både være falske sms’er, falske mails og forskellige former for phishing-angreb, fuptelefonopkald og meget, meget andet.

Ifølge dem, der står bag appen, sendes advarslerner ud på baggrund af oplysninger leveret via samarbejdspartnere. Disse partnere er blandt andet politiet, banker, Forbrugerombudsmanden og andre.

Man har også selv mulighed for at sende tips ind via appen, og viser disse tips sig at være korrekte, kan også de indgå i beslutningen om at advare om en ny form for svindel, der huserer på nettet.

Appen byder også på guides og tips til, hvordan man beskytter sig selv på nettet, og hvad man skal gøre, hvis skaden allerede ér sket.

Mit digitale selvforsvar på Apple Itunes.

Mit digitale selvforsvar på Google Play. 

Læs mere om Mit digitale Selvforsvar hos Tænk.

Phishing er, som Newsbreak.dk tidligere har fortalt, en betegnelse for falske beskeder, der ser ud til at komme fra en troværdig afsender, som svindlere bruger til at lokke følsomme oplysninger ud af ofrene.

Sikkerhedsekspert og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Peter Kruse har tidligere fortalt til Newsbreak.dk, at phishing-beskederne ofte forsøger at udnytte store virksomheders navne, som er kendte har en høj troværdighed.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, fortalte Peter Kruse.

Fakta

Hvor kommer ordet phishing fra?

Phishing er en omskrivning af det engelske fishing. Ifølge flere kilder blev det kendt, efter det blev brugt af hackere, der i 1996 forsøgte at lokke brugernavn og adgangskoder ud af America Online-kunder.

Begrebet henviser til, at svindlerne fisker efter private oplysninger blandt et hav af ved at smide madding ud i form af massevis af beskeder, der giver sig ud for at komme fra troværdige kilder som for eksempel virksomheder eller myndigheder.

Hackerne omtalte

Udskiftningen af f med ph i visse ord er en udbredt praksis blandt hackere, der er stammer fra en form for telefonhackning, der blev kendt som phreaking – en omskrivning af freaking, hvor f’et blev erstattet af ph fra det engelske phone.

Phishing blev ifølge Dansk Sprognævn første gang kendt på dansk i 2003, hvor det optrådte i flere avisartikler. I 2004 kom begrebet phisher (en person, der udøver phishing) også ind i det danske sprog, og året efter blev det også brugt som et udsagnsord – “at phishe”.

Kilder: Dansk Sprognævn, Computerworld.com, Wikipedia

De falske beskeder kan også se ud som om, de kommer fra en offentlig myndighed. Skat blev ved udsendelsen af årsopgørelsen i 2017 blev indbakker landet over fyldt med særligt én mail, der så ud som om, den kom fra Skat og lovede udbetaling af restskat.

– Vi har i sådan en situation allerede paraderne nede, fordi vi forventer at være i kontakt med Skat på den ene eller den anden måde, sagde Peter Kruse.

Peter Kruse har fortalt til Newsbreak.dk, at svindlerne handler med skabeloner til phishing-beskeder, og derfor ligner mange af dem hinanden.

Så, altså, er du på nogen måde i tvivl, lad være med at klikke – og slet ikke indtaste personlige oplysninger.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu