ANNONCE

Falske penge i omløb: Sådan spotter du dem

25. august 2020 11:26 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Danske pengesedler er fyldt med sikkerhedsforanstaltninger. Bliv klogere i galleriet.

Lige nu advarer politiet om falske pengesedler i nattelivet.

Er du egentlig klar over, hvordan du kan se, om en seddel er ægte eller ej? Det kan du blive klogere på i galleriet over artiklen.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der på Twitter skriver, at der er fundet en falsk 1000 krone-seddel i Esbjerg.

At bruge falske penge kan have store konsekvenser. Straframmen for falskmønteri er op til 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer.

“Domstolene idømmer typisk ubetinget fængsel – både for at fremstille og udgive falske penge og for at medvirke hertil. De længste straffe har i de senere år været på op til cirka to års fængsel, og selv fremstilling og udgivelse af nogle få sedler har medført ubetinget fængselsstraf”, skriver Nationalbanken på sin hjemmeside.

Fakta

Falske sedler

  • Antallet af registrerede falske sedler faldt fra 1.461 stk. i 2015 til 880 stk. i 2016.
  • Af de registrerede sedler blev 859 stk. fundet i omløb. De resterende falske sedler findes typisk ved politiransagninger.
  • Set i International sammenhæng er forfalskningen af danske pengesedler fortsat beskeden.
  • Strafferammen for falskmøntneri er på 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer.

Kilde: Nationalbanken

Ifølge Nationalbanken steg antallet af registrerede falske sedler fra 349 styk i 2018 til 672 styk i 2019.

Af de registrerede sedler blev 381 fundet i omløb.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu