Familien bekymret: Politiet efterlyser 15-årig

29. juni 2019 13:02 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en 15-årig pige fra Skjern.

Familien bekymret: Politiet efterlyser 15-årig
Pigen er ikke set siden fredag aften. Arkivfoto.

15-årige Freja Irene Iversen forlod fredag aften sit hjem i Skjern ved 22.30-tiden. Siden er hun ikke set.

Derfor efterlyses hun nu af Midt- og Vestjyllands Politi, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Vagtchef Ralf Høgedal oplyser til avisen, at Frejas familie er bekymret for hende og gerne vil finde hende.

Hun beskrives som 170 centimeter høj og normal af bygning. Hun har lyst, let hår, som går til skulderne og var klædt i en sort jakke med hætte, da hun gik hjemmefra, oplyses det.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få yderligere oplysninger hos Midt- og Vestjyllands Politi.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu