Familien hadede hans kæreste: Han dræbte dem

14. august 2019 09:37 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Han mødte en kvinde på nettet: Forældrenes penge forsvandt, og så blev de myrdet.

Familien hadede hans kæreste: Han dræbte dem
Grant Amato er blevet dømt for tredobbeltdrab. Foto: Scanpix

Newsbreak.dk har tidligere omtalt en sag, hvor en mand fra Sanford, Florida i USA blev sigtet for tredobbelt drab og tyveri af op mod én million kroner.

NBC News skrev dengang, at pengene gik til en kvinde, manden havde mødt på nettet, og at de tre drab blev begået, fordi ofrene modsatte sig mandens forhold til kvinden.

Manden hedder Grant Amato. Han er 30 år gammel, og han er netop blevet dømt til et liv bag tremmer for drabene på sin mor, far og bror – og for at have bestjålet forældrene for et anseeligt beløb. Men selvom der er dødsstraf i staten, så har manden altså undgået den hårdest mulige straf. Det skriver Newsweek.

Det var en kollega til en af de dræbte, Cody, der i sin tid kontaktede politiet, fordi Cody ikke var mødt op på arbejde. Efter fundet af ligene fulgte en efterforskning, der ledte politiet til Grant, broderen til Cody og søn til Chad og Margaret Amato.

Koldblodige mord

Ordet koldblodig er et af de ord, som af og til mister sin betydning, men i sagen om Grant Amato er der ingen tvivl om, at ordet rammer hovedet på sømmet. Han skød først sin mor, der sad ved computerbordet. Herefter ventede han på at faderen Chad kom hjem fra arbejde – og da det skete, så trykkede Grant Amato på aftrækkeren og dræbte ham på klos hold.

– I over fire timer ventede han på, at Cody skulle komme hjem. Det er på alle måder definitionen af ordet ‘kold’. De her mord var kolde, lyder det fra anklager Stewart Stone, der forklarer, at ligene af Chad og Margaret Ann lå og flød, mens Grant ventede.

I retten forklarede Grant Amato, at familien havde givet ham et ultimatum – søg behandling for internet- og sexafhængighed eller forlad filmens hjem.

Artiklen fortsætter under videoen.

Han boede hos forældrene, og i december fik de ham til at deltage i et to måneders terapi-forløb, der skulle kurere ham for sex-afhængighed. Han forlod forløbet efter få uger, og ifølge politiets efterforskning syntes han, at det var uretfærdigt, at forældrene ikke syntes, han skulle være i kontakt med kvinden fra Bulgarien.

Politiet har vist Grant fotos fra forældrenes hus, hvorpå man kan se ligene af forældrene og broderen. Grant skulle have kommenteret på billederne med, at familien i forvejen gav ham skylden for at ødelægge deres liv, så han kunne lige så godt få skylden for drabene også.

I alt stjal Grant Amato 60.000 dollars og våben fra sin bror, mens han stjal yderligere 150.000 dollars fra sin far, her var inkluderet et lån, som Grant Amato havde fået taget i huset, så hans internetkæreste kunne få penge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu