ANNONCE

Fandt 35.000 kroner i en hæk – og en mascara

29. juni 2020 18:34 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Søndag aften gjorde en kvinde et vildt fund.

Fandt 35.000 kroner i en hæk - og en mascara
En 59-årig kvinde fandt søndag aften 35.000 kroner i en hæk. Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix/ Arkiv

På en gåtur blev en 59-årig kvinde lige 35.600 kroner rigere.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Klokken 18.38 blev Østjyllands Politi kontaktet af den 59-årige kvinde, der på en gåtur i Trillegården i Aarhus Vest havde fundet et stort kontantbeløb.

Ved en hæk havde hun opdaget en grøn, gennemsigtig pose, hvis indhold ville få smilet frem hos de fleste.

I posen lå nemlig 35.000 kroner.

Ved siden af det store beløb lå yderligere 600 kroner. Desuden lå der også en mascara.

Kvinden valgte ikke at beholde den store pengesum, der nu er i politiets varetægt.

Østjyllands Politi er nu interesseret i at finde frem til ejeren af den grønne pose og dets indhold, samt mascaraen.

Derfor hører de gerne fra personer, der mangler netop en grøn pose med 35.000 kroner i.

Ved du noget om sagen, kan du kontakte politiet på 114.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu