ANNONCE

Far anholdt for drab på teenagedøtre

1. september 2020 15:24 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Efter 12 år er det lykkedes politiet at anholde manden, der har været på FBIs top 10-liste over eftersøgte.

Far anholdt for drab på teenagedøtre
Pigerne var udsat for æresdrab. Arkivfoto: Colourbox

Nytårsdag for 12 år siden blev to søstre – på henholdsvis 17 og 18 år – skudt og efterfølgende fundet døde i en taxa holdende foran et motel i byen Irving, der er en forstad til Dallas i delstaten Texas. Forud var gået en timelang eftersøgning af pigerne.

Omtrent en time før de blev fundet, ringede den ene af pigerne til politiets alarmcentral og fortalte, at hun var døende, og hjælpen skulle komme hurtigt. Pigens slørede tale gjorde det dog svært for politiet at finde ud af, hvor hun opholdt sig.

Det var først, da en anden kilde senere ringede og fortalte om taxaen, der havde to personer i den og synligt blod, at politiet fandt de to. Siden har der ifølge CBS News været en politijagt i gang i forsøget på at finde pigernes far.

Mistanken har nemlig været, at der er tale om et såkaldt æresdrab. Den yngste af pigerne havde for nylig været på date med en ikke-muslimsk dreng, og det passede angiveligt ikke faderen. Det blev så slemt, at moderen flygtede sammen med pigerne.

Ifølge FBI er foruden faderen også pigernes bror anholdt sammen med faderens bror. De er sigtet for at huse en eftersøgt person. Faderen er sigtet for brutalt drab på sine døtre, der blev skudt flere gange.

FBI satte ham på listen over landets mest eftersøgte i 2014. Han var i øvrigt taxachauffør.

– Selv efter 12 års frustrationer og blindgyder, indstilledes jagten på pigernes morder aldrig. Dagens anholdelse af deres far bringer os et stort skridt nærmere, at retfærdigheden på deres vegne sker fyldest, siger Jeff Spivey, politichef i Irving.

Faderen blev anholdt under 60 kilometer fra Dallas.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu