ANNONCE

Far talte med politiet: Så forsvandt hans børn

23. maj 2020 18:34 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Børnenes mor er fængslet i sagen.

Far talte med politiet: Så forsvandt hans børn
Børnenes far udtrykte bekymring måneder før, de forsvandt. Genrefoto.

Hvor er Joshua “JJ” Vallow og Tylee Ryan? Det spørgsmål forsøger politiet i USA fortsat at finde svar på, selvom det efterhånden er mange måneder siden, søskendeparret, på 8 og 17 år, sidst blev set i live.

Deres mor, Lori Vallow, er mistænkt for at have haft en rolle i børnenes forsvinden, og CNN skriver nu, at børnenes far til politiet har sagt, at han er bange for, om moderen har gjort skade på sine børn, en udtalelse der faldt, før børnenes far selv blev skudt og dræbt af Lori Vallows bror.

Mistænkelige dødsfald

Lori Vallow er i dag gift med en mand ved navn Chad Daybell, og mens han ikke er mistænkt for at have haft noget at gøre med børnens forsvinden, er han stadig involveret i sagen.

Søskendeparret blev sidst set i Rexburg, Idaho, den 23. september 2019. Hvor Lori Vallow er meget lidt meddelsom i sagen om børnenes forsvinden, mener politiet, at børnenes forsvinden er knyttet til et dødsfald, nærmere bestemt Chad Daybells ekskone, Tammy Daybell.

Hun blev fundet død i sit hjem den 19. oktober, et dødsfald der først blev betegnet som naturligt, men som siden blev efterforsket som værende mistænkeligt.

USA Today skriver, at Chad Daybell og Tammy Daybell havde været gift i 30 år, og at de havde fem børn sammen, da Tammy døde.

Chad Daybell og Lori Vallow blev gift umiddelbart efter Tammys død, og politiet blev af pårørende til børnene siden kontaktet, fordi børnene var forsvundet.

Chad og Lori stak efterfølgende af, før Lori Vallow altså, i februar 2020, blev anholdt på Hawaii, men de to børn var og blev væk.

– Jeg ved ikke, hvad hun har tænkt sig at gøre med dem. Jeg ved ikke, om hun har tænkt sig at flygte med dem, eller om hun har tænkt sig at gøre skade på dem, har Charles Vallow, ifølge CNN, sagt til politiet.

Udtalelserne faldt den 31. januar 2019, måneder før børnene sidst blev set i live, men allerede dengang udtrykte Charles Vallow altså frustration og bekymring over det, Lori Vallow foretog sig.

Charles Vallow blev i øvrigt skudt og dræbt af Lori Vallows bror, Alex Cox, en sag politiet efterforskede, da Alex Cox siden døde af ukendte årsager.

Ubesvarede spørgsmål

Sagens kerne er fortsat børnenes forsvinden og det, at Lori Vallow tilsyneladende ingen intention har om at fortælle, hvor børnene er, hvis hun ellers ved det.

Seneste nyt om sagens hovedmistænkte er, at hun er varetægtsfængslet, blandt andet mistænkt for at kidnappe sine børn og forsøge at hindre politiets arbejde.

 

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu