ANNONCE

Fartgrænse: 60 – hastigheder: 128 og 136 km/t

31. august 2020 19:41 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Farvel kørekort.

Fartgrænse: 60 - hastigheder: 128 og 136 km/t
To bilister måtte af med kørekortet efter at være målt til helt vilde hastigheder. Arkivfoto: Rådet for Sikker Trafik.

Definationen på en vanvidsbilist er en person, der kører det dobbelte – eller herover – af det tilladte.

Sådan et par stykker fik Københavns Politi lørdag i nettet.

Nu kan de ikke i en rum tid – lovligt, i hvert fald – bevæge sig ud på vejene i biler.

Det fortæller Københavns Politi på Twitter.

Her havde politiet taget opstilling ved Kalvebod Brygge. Og her blev to bilister målt til noget over det tilladte; en til 128 kilometer i timen, en anden til 136 kilometer i timen.

På den strækning, hvor man må køre 60 …

“Begge førere kan se frem til en større bøde og en ubetinget frakendelse af førerretten”, skriver Københavns Politi.

Mange af slagsen

I en pressemeddelelse kan Københavns Politi fortælle, at man i 2020 allerede har fanget halvanden gang så mange vanvidsbilister som man gjorde i hele 2002.

Det får chef for Center for færdsel og trafik i Københavns Politi, Steen Søder, til at rase:

– Det er fuldstændig vanvittigt og uacceptabelt at køre på den måde. Vanvidsbilisterne spiller hasard med både eget og tilfældige borgeres liv. Derfor er det noget, vi har stort fokus på i vores færdselsindsats, siger han i pressemeddelelsen.

Unge mænd i store biler

I 2019 blev 19 personer sigtet for at overskride hastighedsbegrænsningen med mere end 100 procent. Alene i første halvår af 2020 er 31 personer sigtet for det samme.

Da samfundet igen begyndte at åbne, faldt antallet af de grelle fartsyndere igen. Men de er desværre ikke væk fra gaderne endnu. I et af de seneste eksempler blev en 24-årig mand den 7. juni klokkem 00.40 taget med mindst 156 km/t hen over Langebro – en zone, hvor man maksimalt må køre 50 km/t.

Og det er en helt særlig type personer, man særligt fanger, lyder det fra Steen Søder:

– Vanvidsbilisterne er unge mænd i store biler, der opfører sig som om, at byens gader er en legeplads. Men det her er dødeligt alvor, og derfor fortsætter vi vores indsats for at komme det her til livs, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu