ANNONCE

Fartkontrol: Over 9.000 bilister får hilsen fra politiet

10. april 2021 16:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Dertil kommer alle dem, der kørte med sprit eller narko i blodet

Fartkontrol: Over 9.000 bilister får hilsen fra politiet
Resultatet af dette års påskekontrol viser, at der trods coronaen var mange fartovertrædelser. Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Over 9.000 bilister blev i påskedagene taget i hastighedskontroller landet over. Dertil kommer 166 bilister, der er blevet sigtet for spirituskørsel og 317 bilister, der er sigtet for narkokørsel.

Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet på baggrund af kontrollen af påsketrafikken.

Af de i alt 9.082 bilister, der er sigtet for have kørt for stærkt overskred 3.821 bilister den generelle hastighed i byerne. 1.546 overskred den generelle hastighed på landevejene mens 1.038 overskred den generelle hastighed på motorvejene. 2.677 overskred den skiltede hastighed.

‘Igen i år har Påsken har været speciel på grund af corona-restriktionerne, og det har været tydeligt, at mange har afholdt sig fra at bevæge sig ud på vejene i deres køretøjer, men det har ikke ændret på politiets indsats. Mange trafikanter har måske været overrasket over politiets tilstedeværelse i trafikken, og alt for mange har betragtet de mindre befærdede veje, som en god mulighed for at bryde færdselsloven. Vi ser et højt antal hastighedsovertrædelser holdt op mod den lave trafikintensitet, og nogle af hastighedsovertrædelserne har været ekstremt høje, hvilket er uacceptabelt’ oplyser Christian Berthelsen, politiassistent ved rigspolitiets nationale færdselscenter i en pressemeddelelse.

Han fortsætter:

‘Samtidig kan vi også konstatere, at alt for mange stadig bevæger sig ud i trafikken, hvor de enten er påvirket af spiritus eller narkotika, hvilket er lige så uacceptabelt, men jeg glæder mig over, at vi får stoppet disse farlige bilister inden de laver skade på sig selv eller andre trafikanter.

Lidt færre end sidste år

Ved de tilsvarende kontroller i påsken 2020 blev 157 bilister sigtet for spirituskørsel og 312 for narkokørsel.

I samme periode skete der 51 spiritusulykker og 16 ulykker, hvor føreren var mistænkt for narkokørsel.

11.439 blev sigtet for at have kørt for stærkt.

Risiko øges

Risikoen for ulykker og ulykkernes alvorlighed øges, når der bliver kørt med for høj hastighed.

Fra 2013 til 2018 mistede 403 personer livet i ulykker, hvor for høj hastighed i forhold til hastighedsgrænserne eller forholdene generelt, var en medvirkende årsag til at ulykken skete.

‘Hastighed og spiritus er blandt de hyppigste årsager til, at der sker færdselsuheld og selvom den generelle holdning er, at det er uacceptabelt at køre i påvirket tilstand, ser vi stadig påvirkede bilister. Vores mål er at få nedbragt antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, derfor sætter vi massivt ind over for disse overtrædelser’, siger politiassistent Christian Berthelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu