ANNONCE

Farvel SU: Bøderegn over studiestart

9. september 2020 16:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

245. Så mange gange måtte Østjyllands Politi have bødeblokken frem ved studiestart.

Farvel SU: Bøderegn over studiestart
Kørsel, som her, på fortovet. Det koster en bøde. Dem blev der ved fem kontroller udskrevet 245 af. Foto: Østjyllands Politi.

I en færdselsindsats ved studiestart i Aarhus har Østjyllands Politi haft mere end almindeligt travlt. Med bødeblok og cyklister, der har fortolket færdselsloven på egen måde.

(I faktaboksen nederst i artiklen kan du se, hvor mange, der nu skal til lommerne).

Måske som udgangspunkt for egen vindings skyld, men i denne forbindelse – og i sidste ende – til gavn for statskassen.

Desværre ikke en udvidelse af den, som Østjyllands Politi ligefrem hverken opfordrer til eller bifalder.

Det fremgår af et opslag på politikredsens Facebook-side.

Politiet kalder kampagnen for “Styr udenom kæmpebøder”.

“I den anledning har vi den seneste uges tid lavet fem kontroller ved de trafikerede kryds tæt på uddannelsesinstitutionerne i Aarhus – og resultatet har været nedslående”, skriver Østjyllands Politi.

Politiet skriver videre, at der igen i år har været travlt. Cyklisterne kører over for rødt, de cykler på fortovet og de håndterer de tohjulede samtidig med mobilen.

“Det er både dumt, dyrt og farligt! For når du vælger at trodse færdselsreglerne, risikerer du ikke kun en ordentlig bøde – du risikerer også at være til fare for dig selv og andre”, slutter opslaget fra Østjyllands Politi.

Fakta

Cykelindsats ved studiestart, Aarhus 2020

⛔️ 169 cyklede på fortov
⛔️ 43 cyklede i fodgængerfeltet
⛔️ 24 cyklede over for rødt
⛔️ Seks cyklede med mobiltelefon i hånden
⛔️ Tre cyklede mod færdselsretningen

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu