Fasaner indebrændt ved voldsom gårdbrand

28. juni 2019 13:46 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En voldsom brand brød fredag morgen ud i en gård ved Løvel.

Klokken 7.30 fredag morgen brød en gård ved Løvel nord for Viborg pludselig i brand.

Ilden nåede at få fat i tre staldbygninger, før brandvæsenet kom til og fik branden under kontrol, skriver Viborg Stifts Folkeblad:

– En af staldbygningerne er brændt helt ned, mens de tre øvrige er delvist nedbrændt, oplyser Anders Dahl, der er indsatsleder for Midtjysk Brand & Redning til avisen.

Indsatslederen oplyser videre, at den nedbrændte staldbygning husede et antal fasankyllinger, som brandvæsenet ikke nåede at få ud.

Hvor mange, der er tale om, ved indsatslederen ikke.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu