ANNONCE

Fastklemt efter voldsom rulletur

14. december 2020 08:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Politi og redning rykkede søndag aften ud til et voldsomt uheld ved landsbyen Jerslev.

Søndag aften klokken 20.42 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om et solouheld på Dyssevej ved landsbyen Jerslev.

Det skriver sn.dk.

En mandlig bilist havde mistet herredømmet over sin bil, som var rullet rundt flere gange, skriver mediet.

– Han var fastklemt og måtte derfor skæres fri. Efterfølgende blev han kørt til sygehuset for at blive undersøgt for sine skader, men han har ikke været i livsfare, oplyser vagtchefen ved Midt- og Veststællands Politi til sn.dk.

B.T. skriver, at redningsfolkene for en sikkerheds skyld lagde manden i halskrave, hvorefter han blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus.

– Han er kommet til skade, men ikke voldsomt til skade, siger vagtchefen til B.T.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder uheldet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu