ANNONCE

FCM-stopper årets spiller i Superligaen

17. marts 2021 16:54 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Kasper Hjulmand og superligatrænerne har været med til at pege på Alexander Scholz som årets spiller

FC Midtjylland-stopperen Alexander Scholz kan bryste sig af titlen som årets spiller i Superligaen i 2020.

Onsdag modtog han denne hæder fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

Det meddeler forbundet på Twitter.

Her står der også, at juryen blandt andet består af landstræner Kasper Hjulmand, Superligaens trænere og en repræsentant fra den danske sportspresse.

Alexander Scholz skiftede til FCM i 2018 efter en rundtur hos de belgiske klubber Lokeren, Standard Liege og Club Brugge.

For halvanden uge siden rundede Scholz 100 kampe for FC Midtjylland.

Han var i sidste sæson med til at vinde mesterskabet med den midtjyske klub, og i efteråret var han en bærende figur, da klubben for første gang kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League.

Scholz er den tredje FCM-spiller til at vinde prisen fra DBU. De to første var Pione Sisto i 2014 og Erik Sviatchenko i 2015, skriver klubben på sin hjemmeside.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu