ANNONCE

FDM dumper flere vinterdæk i test

28. september 2020 17:38 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Andre vinterdæk får en væsentligt bedre karakter i testen.

FDM dumper flere vinterdæk i test
FDM har testet vinterdæk. Foto: FDM.

Vi er godt i gang med efterårsmånederne, og dermed når vi også snart dertil, hvor danske bilister bør overveje, om det er på tide at få skiftet fra sommer- til vinterdæk.

Det kan selvfølgelig være, at din bil er udstyret med helårsdæk, og de kan skam også godt gå i Danmark, men FDM skriver i en pressemeddelelse, at helårsdæk kun kan bruges, så længe vinteren ikke udvikler sig til at byde på for mange temperaturstigninger, og snedækkede og isglatte veje.

FDM har da også netop offentliggjort deres årlige test af vinterdæk, der giver et bud på, hvad man bør overveje at skifte til, og hvad man bør overveje at køre udenom.

– I Danmark er vinteren ofte mere grøn end hvid, og det er netop egenskaberne på våd og tør vej, der adskiller testens bedste dæk fra de mindre gode. Da hastigheden ofte er højere på våde og tørre veje, end når man kører i glat føre, er det vigtigt, at vejgrebet også her er godt og bremselængden kort, siger bilteknisk redaktør Søren W. Rasmussen i pressemeddelelsen.

Fire dæk dumpede

FDM testede 28 dæk, og mens 8 af dem blev bedømt som “gode,” fik 16 en gennemsnitlig karakter, mens 4 dumpede, sidstnævnte på grund af dårlige egenskaber på både våd og tør vej.

– Bilister har forskellige krav til dæk, og det er langtfra sikkert, at testvinderne altid passer til ens behov. Derfor kan det være en god idé at dykke ned i vores test, før man beslutter sig for, hvilke vinterdæk man vil købe. FDM anbefaler, at man altid lægger vægt på, at dækket, man vælger, klarer sig godt på især våd vej, siger Søren W. Rasmussen i pressemeddelelsen.

Du kan hos FDM danne dig et overblik over testen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu