ANNONCE

Så mange er nu i job

8. september 2020 05:54 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

42,8 procent af de flygtninge, som fik asyl i Danmark i 2015 og stadig er i landet, er i beskæftigelse i 2020.

Så mange er nu i job
Knap 200 flygtninge vandrer på Sydmotorvejen ved Rødby den 7. september 2015. De fleste var syriske flygtninge på flugt fra borgerkrig i hjemlandet. Mange var på vej mod Sverige, hvor landet havde stillet dem asyl i udsigt. (Arkivfoto). Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

I denne uge er det fem år siden, at hundredvis af flygtninge vandrede på Sydmotorvejen ved Rødby og på Sønderjyske Motorvej E45.

Danmark modtog rekordmange asylansøgninger i forbindelse med flygtningekrisen i 2015. Over 21.000 ansøgninger blev det til.

10.849 personer fik asyl i Danmark i 2015, hvoraf 10.321 personer fortsat er her i 2020.

Men kun 42,8 procent af dem, der fik asyl i 2015 og stadig er i Danmark, var i job i maj 2020.

Det viser en analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration.

Tallet er lavt og tyder på, at det kan være svært at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Det siger Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.

– At tallet er lavt, er et udtryk for, at det er en stor opgave af få nytilkomne i beskæftigelse.

– Der er mange, som ikke har så stor erhvervserfaring, mangler uddannelse og ikke taler sproget, og så er det en udfordring at få dem ind på det danske arbejdsmarked, siger han.

-Ikke overraskende

Men det er gået bedre med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, end man havde frygtet, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed.

– Det er ikke overraskende, at beskæftigelsen ikke er højere, end den er, blandt flygtninge.

– Det er færre, end man havde håbet, men også bedre end mange havde frygtet, fordi beskæftigelsen blandt flygtninge i 2015 var meget lav, siger hun.

Noget af det, der har vist sig at virke for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, er at give flygtninge en dansk uddannelse, siger Marie Louise Schultz-Nielsen

– Man skal ikke nødvendigvis helt tilbage til bunden, for det er et langt forløb. Men ved at bygge lidt dansk uddannelse ovenpå kan ens beskæftigelsesmuligheder forbedres.

– Det er ikke løsningen for alle. Men det er en løsning, som for især unge flygtningekvinder har vist sig at være succesfuld. Og det kunne man overveje at gøre lidt mere af, siger hun.

Svært for kvinder

Det er især kvindelige flygtninge, som er svære at få ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen skyldes det blandt andet, at de mange flygtninge kommer fra lande, hvor det er mere almindeligt, at mændene arbejder.

Under flygtningekrisen i 2015 brød EU’s ydre grænser ved Italien og Grækenland sammen. Meldinger fra Tyskland og Sverige om at flygtninge kunne få asyl hos dem, fik tusindvis til at tage turen op gennem Europa.

Her krydsede flere end 1,2 millioner mennesker Middelhavet i forsøget på at nå Europa. Flere omkom i forsøget. Men tusindvis nåede flere lande i Europa.

Fakta

Her er flest flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i job efter tre år

*Høje Taastrup – 64 procent
*Ballerup – 56 procent
*Greve – 54 procent
*Rødovre – 53 procent
*Herlev – 50 procent
*Frederikshavn/Læsø – 50 procent
*Frederikssund – 49 procent
*Furesø – 46 procent
*Ærø – 45 procent
*Hillerød – 44 procent

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu