ANNONCE

Fem biler kører sammen

17. november 2020 08:14 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

På Midtjyske Motorvej er flere biler kørt sammen.

Fem biler kører sammen
På Midtjyske Motorvej er der sket et større uheld. Foto: Kim Haugaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestjyllands Politi rykkede tirsdag morgen ud til et større uheld på Midtjyske Motorvej.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

Uheldet skete i nordgående retning. Det skete mellem afkørsel 14 Birk og afkørsel 15, der kaldes fordelerringen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at flere biler er involveret i uheldet.

– Det er fem biler, der er impliceret, men vi er endnu ikke klar over, hvad årsagen til uheldet er, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen til Newsbreak.dk.

Han forklarer, at der på strækningen var faldet meget nedbør, så politiet formoder, at det er en kombination af for høj fart, akvaplanning og dårlig sigtbarhed, der er skyld i uheldet.

Heldigvis er de fleste sluppet godt fra sammenstødet.

– Der er umiddelbart ingen meldinger om, at der er nogen, der er kommet alvorligt til skade, siger vagtchefen.

Midtjyske Motorvej er genåbnet for trafik.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu