ANNONCE

Fem unge kvæstet i vild soloulykke

25. juli 2020 08:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

En bil med fem personer kørte fredag aften galt på Amagermotorvejen. En er svært kvæstet.

Fem unge kvæstet i vild soloulykke
Fem personer er kommet til skade i en soloulykke på Amagermotorvejen fredag aften. Foto: Presse-fotos.dk.

En voldsom soloulykke spærrede fredag aften Amagermotorvejen.

Nu oplyser politiet, at fem personer er kvæstet – en alvorligt.

De første meldinger lød dog på, at der rigtig nok var fem personer i bilen, men kun tre var kommet til skade.

– To er bragt til Rigshospitalet, mens tre andre er bragt til andre sygehuse. En person er alvorligt kvæstet, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Henrik Andreasen.

Bilen med de fem personer kørte galt mellem afkørsel 21 og 22 kort før klokken 21.00.

– Vi arbejder stadig derude, og jeg kan ikke sige noget om, hvordan uheldet er sket, fortalte Henrik Andreasen fredag ved 22.00-tiden.

Ulykken spærrede kortvarigt motorvejen i vestlig retning, og bilister blev ledt af motorvejen ved afkørsel 21.

Motorvejen blev genåbnet omkring klokken 22.30.

Senere skrev Københavns Vestegns Politi i et tweet, at alle fem personer behandles fortsat på hospital.

“Der oplyses ikke yderligere om deres alder, skader eller anledningen til uheldet, der fortsat efterforskes”, står der i tweetet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu