ANNONCE

Femårig pige alvorligt kvæstet i ulykke

18. marts 2021 10:09 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Den lille pige så ikke minibussen, da hun løb over vejen. Nu ligger hun indlagt med kraniebrud og blødninger

Femårig pige alvorligt kvæstet i ulykke
Den lille pige ligger indlagt med alvorlige skader efter ulykke. Foto: Scanpix

En femårig pige fra Stoholm blev onsdag aften indlagt på sygehuset i Viborg med kraniebrud og blødninger.

Klokken 17.33 blev hun påkørt af en minibus på Søndergade i Stoholm. Det skriver Skive Folkeblad.

Ulykken skete, da minibussen skulle passere en traktor med gyllevogn.

Den lille pige, der havde sin mor med, ventede på at løbe over vejen, indtil traktoren var kørt, men hun havde ikke set, at minibussen var på vej i den anden retning.

Pigen løb ud foran minibussen, der ikke kunne undgå at ramme hende.

Uden for livsfare

Den lille pige blev efterfølgende kørt med ambulance til sygehuset, men ifølge Andreas Bang Andersen fra lokalpolitiet i Viborg er hun uden for livsfare.

– Det er ganske alvorlige skader, hun har pådraget sig, men heldigvis for omfanget af skaderne havde chaufføren af minibussen, en 55-årig kvinde fra Viborg, sænket farten, da hun skulle passere traktoren, udtaler Andreas Bang Andersen til Skive Foleblad.

Minibussen, der havde trukket lidt ud i siden af vejen for at gøre plads til traktoren, bliver vurderet til at have kørt 30-40 kilometer i timen ved påkørslen.

Politiet har ikke valgt at sigte nogen for ulykken, men sagen skal undersøges nærmere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu