ANNONCE

Fik bøde: Så truede han kontrollør med corona

20. marts 2020 13:19 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En ung mand var utilfreds med en afgift. Så gjorde han noget meget dumt.

Fik bøde: Så truede han kontrollør med corona
En ung mand var utilfreds med, han havde fået en afgift i toget. Så gjorde han noget dumt. Foto: Leung Cho Pan/Panthermedia/Ritzau Scanpix

En patrulje fra Østjyllands Politi tog torsdag klokken 22.44 imod en 21-årig mand på banegården i Aarhus.

Nogle minutter før havde en togkontrollør ringet til politiet og fortalt, hvordan den 21-årige havde hostet på ham og sagt, at han havde corona.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Artiklen fortsætter under videoen

Baggrunden var, at den 21-årige og tre af hans venner havde fået en afgift for at køre uden billet, og det havde gjort den unge mand godt utilfreds med togpersonalet.

Han provokerede gentagne gange kontrolløren og på et tidspunkt, hostede han så mod konduktøren og sagde højt, at han havde corona.

Politiet stod på toget i Aarhus, hvor den 21-årige blev anholdt og sigtet for trussel om vold mod en person i offentlig tjeneste.

Da han blev visiteret, fandt betjentene en bushammer, som han blev sigtet for stjæle.

Blev testet

Den 21-årige fortalte betjentene, at han ikke havde corona, og at det bare havde været for sjov.

Han blev dog alligevel undersøgt af en læge, og hans sundhedsjournaler blev efter samtykke tjekket.

Da han ikke havde symptomer på sygdom, og han ikke stod som smittet i systemet, blev det vurderet, at han ikke havde corona.

Den unge mand kan nu se frem til et retsligt efterspil efter hans overtrædelse af straffeloven.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu