ANNONCE

Fik lov at gå en tur: Anbragt morder forsvundet i England

5. august 2019 22:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Slog sin datters mand ihjel og blev idømt forvaring. Nu er han forsvundet efter udgang fra psykiatrisk hospital.

Politiet i Cambridgeshire i England står med lidt af et problem. En psykisk syg morder er nemlig på fri fod, fordi han fik lov til i en tidsbegrænset periode at forlade det psykiatriske hospital, hvor han afsoner en forvaringsdom.

I flere pressemeddelelser oplyser politiet, at ingen i offentligheden bør tage kontakt til manden, der beskrives som aldeles utilregnelig og dermed farlig.

Peter Atkins, som han hedder, har været tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital siden en forvaringsdom, han fik for at have dræbt sin gravide datters mand. Han er diagnosticeret paranoid skizofren.

Han fik torsdag lov til at gå i et lokalt supermarked, og i den forbindelse forsvandt han – sandsynligvis med bus eller tog. Politiet siger, at det ikke har den fjerneste idé om, hvor han egentlig er.

På grund af sin sygdom får Atkins medicin flere gange daglig, og manglen af denne kan få ham til at blive udadreagerende, oplyser Dave Savill fra politiet i en pressemeddelelse.

– At Peter ikke vender tilbage fra sin udgang er helt ude af karakter. Vi ved, han er set ved en hæveautomat ved Tesco i Royston klokken 14.10, og at han steg af en bus udenfor Morrisons Supermarked i Baldock Street, siger han.

Politiet oplyser desuden, at manden har tilknytning til Sydwales, hvorfor han kan være søgt den vej.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu