Fire biler brager sammen i befærdet kryds

11. april 2019 15:13 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den befærdede Ringvej omkring Aarhus gik på det nærmeste i stå.

Torsdag eftermiddag bragede hele fire biler sammen på den befærdede Hasle Ringvej ved Viborgvej i Aarhus.

Både politi og ambulancer blev kaldt til stedet.

– Ingen personer skal være kommet alvorligt til skade, men en er kørt til tjek på skadestuen, oplyser Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Jakob Christiansen fortæller videre, at politiet er færdig på stedet.

Hvorfor uheldet – eller uheldene – er sket, vides ikke på nuværende tidspunkt.

Lige nu står to biler i midterrabatten – de vil blive flyttet senere.

Politiet fik meldingen om uheldet klokken 14.08.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu