ANNONCE

Fire børn og mor fundet dræbt

3. oktober 2020 16:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Gerningsmanden formodes blandt de sårede.

Fem – heriblandt fire børn – er lørdag fundet dræbt i en populær forstad til den franske hovedstad Paris. Yderligere fem er såret, heraf en alvorligt. Det oplyser politikilder til det franske nyhedsbureau AFP.

Den mistænkte bag drabene er ifølge de første oplysninger blandt de sårede. Det er sparsomt med oplysninger om motivet bag. Noget kunne tyde på, at der er tale om et familieopgør. Det skriver ihvert fald Le Parisien.

Avisen beretter, at børnene er i alderen fra nogle få måneder til 14 år. De tilskadekomne er tre voksne og to unge mennesker. Ifølge avisen var det en af den srilankanske families teenagere, der flygtede og alarmerede forbipasserende.

De ringede efterfølgende til politiet, der lørdag eftermiddag endnu er massivt til stede og har slået jernring om findestedet i Rue Emmanuel Arago, der ligger i kvarteret i Noisy-le-Sec.

Efter sigende er der tale om, at en onkel har dræbt sin søster og dennes fire børn. Der er tale om et angreb med kniv.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu