Fire unge kvæstet i vild solo-ulykke

12. oktober 2017 08:16 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den voldsomme ulykke spærrede vejen i timer, mens de kvæstede blev behandlet på stedet.

Fire unge blev onsdag aften kvæstede ved solo-ulykke ved Abild, hvor en bil røg i grøften, rullede rundt og endte på taget.

Rute 11 var herefter spærret under det timelange redningsarbejde, der involverede flere ambulancer og redningskøretøjer.

Da Newsbreak.dk onsdag aften var i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi, kunne man herfra ikke komme med mange detaljer.

– De bliver behandlet på stedet, kunne Ivan Gohr Jensen, politikredsens vagtchef, dog fortælle.

I dag er der så – en smule – nyt i sagen.

Fire kvæstede

De fire unge blev frigjort fra bilen og kørt til behandling på sygehus med kvæstelser.

– Vi har ikke fået meldinger om, at de skulle være kommet alvorligt til skade. Årsagen til, at de kørte galt på den mørke og våde vej, er heller ikke fastlagt endnu, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær, Syd- og Sønderjyllands Politi, torsdag morgen til TV SYD.

Meldingen om ulykken indløb klokken 21.07.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu