Fire unge mænd deltes om det helt forkerte

21. september 2018 21:58 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det blev dyrt for hver og én af dem.

Fire unge mænd deltes om det helt forkerte
Der skulle ikke mere end ét våben til, før alle fire mænd blev idømt straffe. Foto: Scanpix.

Fire unge mænd fra Esbjerg kom i dag til at mærke, at der er ting, man ikke sådan skal deles om. I dette tilfælde er der tale om en pistol, de alle er dømt for at have håndteret i oktober 2017. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Alle fire var de tiltalt for det samme, våbenbesiddelse under særligt skærpede omstændigheder, og i sidste ende faldt der dom i sagen, men ikke helt efter anklagerens ønske.

Retten anså det ikke for dokumenteret, at de fire havde haft fingrene i våbenet som led i en bandekonflikt, men alligevel blev de alle fire idømt ubetingede fængselsstraffe.

– En 21-årig mand fik tre års ubetinget fængsel
– En 22-årig mand fik to år og seks måneders ubetinget fængsel.
– En 23-årig mand fik to år og tre måneders ubetinget fængsel.
– En 23-årig mand fik også to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Ifølge pressemeddelelsen agter anklaren ny at læse dommen godt igennem for at finde ud af, om man ønsker at anke.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu