Guide til fleksydelse: Hvad, hvordan og hvornår?

17. august 2018 16:24 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Overvejer du at søge fleksydelse?

Guide til fleksydelse: Hvad, hvordan og hvornår?
Har du helt styr på dine muligheder med fleksydelse? Arkivfoto: SCANPIX

Hvis man har et fleksjob, er det ikke muligt at søge efterløn. I steder kan man søge fleksydelse, som administreres af Udbetaling Danmark.

Den fleksible efterløn og fleksydelse minder meget om hinanden. Læs med videre her for at blive meget klogere på fleksydelse.

Hvem kan få fleksydelse?

For at få ydelsen, skal man have nået fleksydelsesalderen (alderen afhænger af fødselstidspunkt) og være visiteret til et fleksjob.

Man skal derudover have betalt fleksydelsesbidrag i mindst 30 år. Har man indbetalt til fleksydelsesordningen, kan man få overført sin anciennitet til efterlønsordningen, hvis man får et job, der er ikke er fleks. Omvendt kan man også overføre indebetalte efterlønsbidrag til fleksydelsesordningen, hvis man pludselig skal have et fleksjob.

Det er også et krav, at man bor i Danmark, på Færøerne eller Grønland, eller et andet EU/EØS-land.

For at få ydelsen må man ikke modtage nogen form for social pension (folkepension eller førtidspension), på nær invaliditetsydelse.

Hvordan søger man?

Man kan tidligst søge ydelsen, når man har nået fleksydelsesalderen.

Udbetaling Danmark kontakter en omkring tre måneder før, at man når den alder. Her får man et brev med et ansøgningskema og en vejledning om, hvordan man søger ydelsen.

Man bestemmer selv, hvornår man vil starte på fleksydelsen, det skal bare være før ens folkepensionsalder. Man kan starte på fleksydelse måneden efter Udbetaling Danmark har modtaget ens ansøgning.

Man kan ikke søge om ydelsen digitalt.

Hvornår får man udbetalingen?

Når man har søgt, får man ydelsen den første i måneden efter man har søgt. Ydelsen betales dog bagud og bliver derfor udbetalt til ens NemKonto den sidste hverdag i måneden.

Det betyder at hvis man for eksempel søger fleksydelse 10. august, får man først fleksydelsen første gang den sidste hverdag i september.

Der bliver trukket skat og eventuelt ATP-bidrag fra ydelsen, inden den bliver udbetalt.

Hvor meget kan man få?

Det er meget individuelt, hvor meget man får udbetalt. Ydelsen bliver blandt andet beregnet på baggrund af pension og indkomst.

Man kan aldrig få mere i fleksydelse end ens gennemsnitlige indkomst de sidste 12 måneder før, man starter på ydelsen. Er ens ydelse udregnet til under 100 kroner, får man intet udbetalt.

Afhængig af både alder og indkomst kan man maksimalt få 223.596 kroner om året.

Hvis man vil have vejledning om, hvor meget man kan forvente at få i fleksydelse, kan man kontakte Udbetaling Danmark. Man kan læse om de specifikke ydelser her.

Hvor længe kan jeg få fleksydelse?

Hvornår man kan søge og hvor længe man kan få fleksydelse, bestemmes af ens alder, da folkepensionsalderen har flyttet sig med tiden. Man kan få fleksydelse mellem fem og tre år.

Er man født før 1954 og senest i 1955, kan man få fleksydelse i fem år. Er man født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1956, kan man få fleksydelse i 4,5 år. Er man født indenfor resten af 1956 og senest i 1958 kan man få fleksydelse i fire år.

Er man født mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959 kan man få fleksydelse i 3,5 år. Er man født efter 30. juni 1959 kan man få fleksydelse i tre år.

Man kan se intervaller og hvornår man kan søge fleksydelse her.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)
Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Kilde: Borger.dk & Ældre Sagen

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu