ANNONCE

Flere anholdte: Besatte hus og begik hærværk

10. juli 2020 12:18 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Københavns Politi har anholdt flere, der havde besat et hus i København.

Flere anholdte: Besatte hus og begik hærværk
Otte personer havde besat et hus på Niels Hemmingsens Gade i København. De blev alle anholdt. Foto: Presse-fotos.dk

På Niels Hemmingsens Gade i København er der sket en del fredag morgen.

Se billeder derfra længere nede i artiklen.

Syv personer havde ifølge politiets ord tiltvunget sig adgang til en bygning på gaden.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Besætterne blev af politiet eskorteret ud til endnu et medlem, der befandt sig uden for bygningen.

Alle otte personer blev anholdt og sigtet for husfredskrænkelse.

Efterfølgende er besætterne dog blevet sigtet for endnu en ting.

For deres besøg har medvirket til en del skader på bygningen.

Dem har ejeren af bygningen på Niels Hemmingsens Gade tilset.

Derfor er de otte anholdte også blevet sigtet for groft hærværk.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu