ANNONCE

Flere både i brand ved marina

21. april 2020 10:15 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Røgen kunne ses flere kilometer væk.

Østjyllands Brandvæsen modtog klokken 04.23 melding om båd i brand.

Det skulle vise sig at være ikke bare en, men hele fire både, der stod på land, der var ild i.

Røgen var så kraftig, at den kunne ses til Aarhus – det fremgår af et opslag med billeder på Facebook-siden “Vores by Aarhus”.

På trods af gentagne forsøg har det ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Østjyllands Politi, men til TV2 Østjylland fortæller vagtchef Peter Hallstrøm, at tre af bådene er ‘svært skadede”.

– Brandårsagen kan jeg ikke sige noget om. Umiddelbart er der ikke truffet nogle mennesker derude, siger Peter Hallstrøm til TV2 Østjylland.

“De indledende undersøgelser tyder på, at branden kan skyldes en kortslutning i et elektrisk apparat i én af bådene, men den nærmere brandårsag skal nu undersøges. Ingen kom til skade i branden”, skriver Østjyllands Politi tirsdag i sin døgnrapport.

Endnu en brand

25. februar var der brand i 10 både i det nærliggende Kaløvig Bådehavn.

– Vi får en melding om ild i en båd på land. Jeg lander derude som den første og kan se, at der er tale om fire både, som jeg melder tilbage til resten, sagde indsatslederen dengang til Newsbreak.dk.

Undervejs blev det dog tydeligt, det drejede sig om hele 10 både.

Om de to sager har sammenhæng, kan politiet ikke sige på nuværende tidspunkt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu