ANNONCE

Flere biler i brand ved autoværksted

31. marts 2020 09:59 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Tre biler brød tirsdag tidlig morgen i brand ved et autoværksted på Amager. Brandårsagen er endnu ukendt.

Ved et autoværksted ved Kirstinehøj på Amager blev brandvæsen og Københavns Politi kaldt ud klokken 04.40 tirsdag morgen, da der var ild i flere biler.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, lyder det fra vagtchefen ved Københavns Politi.

Artiklen fortsætter efter videoen

Tre biler i flammer

– Jeg kan bekræfte, at der har været brand i biler på Kirstinehøj, siger vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det er umiddelbart tre biler.

Han forklarer, at bilerne stod ved et autoværksted, der også indeholder et pladeværksted. Bilerne stod bag en indhegning ved værkstedet.

Vagtchefen oplyser endvidere, at der ikke er sket personskade ved brandene.

Kender ikke årsagen

Københavns Politi er endnu ikke bekendt med årsagen til bilbrandene tirsdag morgen.

– Vi assisterer i første omgang brandvæsnet med ildslukning, derefter foretager vi en brandundersøgelse, så borttransporterer vi køretøjerne, der skal undersøges, siger vagtchefen og fortsætter:

– Så må de tekniske undersøgelse klarlægge, hvad brandårsagen er.

Branden blev anmeldt klokken 04.40.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu