ANNONCE

Flere bilister bryder denne lov

30. september 2020 21:22 | Af: Newsbreak.dk

På seks år er antallet af sigtelser for narkokørsel mere end fordoblet, så der nu afsløres 50 pct. flere narkobilister end spritbilister.

Flere bilister bryder denne lov
Det er ikke lige så uacceptabelt at køre narkokørsel, som det er at køre spritkørsel. Genrefoto.

Citathistorie: Jyllands-Posten.

Mens antallet af sigtede spritbilister er halveret på godt 10 år, stopper og sigter politiet til gengæld langt flere bilister med narko i blodet. Således er der nu 50 pct. flere narkobilister, der hvert år bliver sigtet, end der er spritbilister, viser nye tal fra Rigspolitiet.

Sidste år blev 9.097 bilister sigtet for narkokørsel af politiet, mens 6.057 blev sigtet for spritkørsel – og udviklingen er fortsat i år, skriver Jyllands-Posten.

– Da vi laver stort set det samme antal kontroller for henholdsvis sprit- og narkokørsel, må man antage, at der nu er flere, der kører narkokørsel end spritkørsel, konstaterer politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Ifølge ham er en del af forklaringen, at den sociale accept i samfundet har ændret sig:

– I dag er det blevet socialt uacceptabelt og en smule taberagtigt at køre spritkørsel, der er vi endnu ikke nået til med narkokørsel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu