ANNONCE

Flere end 800 indlagt med covid-19

27. december 2020 14:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Antallet af indlagte slår ny rekord.

Flere end 800 indlagt med covid-19
Nu er der for alvor travlt på hospitalerne. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

2180 danskere er det seneste døgn bekræftet smittet med coronavirus.

Det ud af “kun” 55.363 prøver.

Dermed er næsten 4 procent af prøverne det seneste døgn positive.

Samtidig stiger antallet af indlagte markant, og 817 er nu indlagt på danske hospitaler med covid-19.

102 er på intensiv, og 65 af disse har brug for en respirator.

21 danskere er det seneste døgn døde med coronavirus, hvilket bringer det samlede danske dødstal op på 1174.

Tre yngre døde

Newsbreak.dk har jævnligt skrevet om alderen på de coronarelaterede dødsfald, der er registreret i Danmark, siden epidemien fik fat i Danmark tidligt på året. Ikke mindst har vi holdt øje med de yngste aldersgrupper.

Statens Serum Institut (SSI) opdaterer hver tirsdag sine opgørelser med grundigere data om en række essentielle coronavirus-oplysninger. Således kunne det for snart to uger siden læses, at yderligere to personer i alderen 30 til 39 er døde med coronavirus.

Dermed er i alt tre personer i den aldersgruppe nu døde, mens de har været smittet med Covid-19. Der er tale om en 36-årig mandlig SOSU-hjælper uden underliggende sygdom samt to kvinder – begge med underliggende kronisk sygdom.

Lørdag skriver DR så, at den ene af de to kvinder arbejdede som poder i Testcenter Danmarks coronavirus-podningscenter i Københavns Lufthavn. Region Hovedstaden har bekræftet oplysningen for DR.

– Det er altid tragisk, når et ungt menneske dør, og alle mine tanker går selvfølgelig til alle de efterladte. Det er netop her, at covid-19-pandemien viser sine tænder, og det er noget, vi tager rigtig alvorligt. Det understreger vigtigheden af, at vi alle i samfundet i det hele taget følger myndighedernes retningslinjer og tager dem alvorligt, siger Pernille Lohse, der er sygeplejerske og chef i Testcenter Danmark, Region Hovedstaden.

Mystisk nok vil man ikke kunne blive ansat som poder, hvis man er i risikogruppen for at få et særligt svært Covid-19-forløb. Det kan for eksempel være, hvis man har en kronisk sygdom, der kan medføre alvorlig sygdom eller død i kombination med Covid-19.

Omtrent 82 procent af de coronarelaterede dødsfald i Danmark er forbundet med komorbiditet. Det betyder, at afdøde har haft en sygdom, som i kombination med Covid-19 har medført død. Det kan for eksempel være diabetes, KOL eller andre sygdomme.

ligt,

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu