ANNONCE

Flere er døde med coronavirus i Danmark

1. juni 2020 14:51 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Også antallet af indlagte er stet.

Flere er døde med coronavirus i Danmark
Yderligere to personer er døde med coronavirus. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Mindst to personer er i det seneste døgn døde med coronavirus i Danmark.

Det er meldingen mandag i den seneste daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Dermed er i alt 576 personer døde med coronavirus i Danmark.

Driftsforstyrrelser

Statens Serum Institut havde 28. maj driftsforstyrrelser i Dødsårsagsregistret.

Mandag påpeger seruminstituttet, at driftsforstyrrelsen muligvis kan have medført, at dødsattester er blevet registreret senere end ellers.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldet. Hvis dødsfaldet sker inden for 30 dage efter en positiv test, tæller det med i statistikken.

Indlagte stiger

Antallet af indlagte stiger en lille smule og er igen over 100 personer.

103 personer er indlagt, fem flere end søndag, hvor 98 var indlagt.

Søndag var første gang siden 17. marts, at antallet af indlagte lå under 100 personer.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Hvor mange er smittet med coronavirus

Antallet af smittede og karantæneramte i Danmark opdateres løbende hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Johns Hopkins University overvåger desuden sygdommen på verdensplan, og på universitets hjemmeside kan man følge sygdommen “live,” om man så må sige.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu