ANNONCE

Flere kilo sprængstof forsvundet

11. februar 2021 08:35 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Sagen undersøges

Flere kilo sprængstof forsvundet
Det er angiveligt flere kilo plastisk sprængstof, der er forsvundet. Foto: Pfc. Lukas J. Blom/Wikimedia Commons.

Mere end fire kilo sprængstof er forsvundet fra en amerikansk militærbase i Californien. Det skriver flere amerikanske medier.

CNN skriver, at der er tale om basen “Marine Corps Air Ground Combat Center Twentynine Palms,” og at sagen undersøges af NCIS, der er marinekorpset eget politi.

Et lokalt nyhedsmedie skriver, at der er tale om plastisk sprængstof, der forsvandt i forbindelse med en træningsøvelse. Mediet, 10news.com skriver, at der foreligger mistanke om, at sprængstoffet er stjålet.

Effektivt

10news.com skriver, at lederen af den gruppe af soldater, der var på øvelse, da sprængstoffet forsvandt, overvejer at fortsætte øvelsen, til sprængstoffet dukker op igen.

Hvis der er tale om plastisk sprængstof, som 10news.com oplyser, er det et ødelæggende stof, der er forsvundet. 10news.com skriver, at et halvt kilo plastisk sprængstof kan sprænge en bil i luften, og 10news.com refererer til Kelly Mayer, ekspert i sprængstoffer, der fortæller, at plastisk sprængstof er et af de mest effektive sprængstoffer, der findes.

Det lokale politi er, ifølge nyhedsmediet Kesq.com, informeret om, at sprængstoffet er forsvundet, men at politiet ikke er blevet bedt om at deltage i efterforskningen af sagen.

Kesq.com skriver også, at træningsøvelsen startede den 15. januar, og at den er planlagt til at slutte den 18. februar. Tusindvis af soldater deltager i øvelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu