ANNONCE

Flere politibiler ramt under biljagt

19. juni 2020 19:12 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En mand er nu anholdt.

En biljagt over cirka en halv time fik en brat afslutning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.

Det skulle have været et ganske almindeligt rutinestop, men det var den nu anholdt tydeligvis ikke interesseret i.

Det vidner billederne i bunden af artiklen da også om.

– Det skete klokken 16.37 på Kastrupvej i udkanten af Vordingborg, siger Kent Edvardsen, politikredsens vagtchef.

Så gik det ellers over stok og sten – og flere patruljebiler kom til.

– Der er skader på nogle af vores patruljebiler og hans bil, siger vagtchefen.

Jagten sluttede i Tappernøje klokken 17.04.

– Her blev føreren anholdt, siger Edvardsen.

Der er – som han udtrykker det – ‘ro på’ nu.

Den anholdte er nu i politiets varetægt. Om han skal fremstilles i grundlovsforhør, bliver afgjort senere.

Ingen kom til skade i jagten.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu