Flere skud affyret i boligområde

18. april 2018 06:56 | Af: Matias Mortensen og Ritzau Fokus

Omkring klokken 02.30 blev politiet kaldt ud til et skyderi nær Vordingborg.

Flere skud affyret i boligområde
Politiet har natten igennem efterforsket på stedet efter skudepisode i Vordingborg. Arkivfoto: Elo Christoffersen

Der er natten til onsdag blevet affyret flere skud i et boligområde ved Vordingborg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2.

Det fremgår ikke, om nogen er blevet ramt.

Ifølge TV2 skete episoden på Rønnebærvej tæt ved Vordingborg kort før klokken 02.30.

Politiet afviser ikke, at skyderiet kan være banderelateret.

En bil er blevet hørt køre væk fra stedet, og politiet vil gerne høre fra vidner, der har oplysninger om bilen eller andet, der kan have relation til sagen.

Man kan kontakte politiet på telefon 114.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu