Flere skud affyret i nat – politi massivt til stede

21. september 2017 06:51 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Natten til torsdag blev flere skud affyret på Nørrebro.

Politiet er stadig til stede på Nørrebro efter et skyderi. Video: Local Eyes.

Skydevåbnene har, efter næsten daglige skyderier, gennem længere tid været tavse. Nu er tavsheden slut. I nat genlød Nørrebro igen af skud.

Politiet er lige nu – eller stadig – til stede på Nørrebro efter et skyderi natten til torsdag omkring Røde Plads.

Se mere video hos Local Eyes.

Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at komme med mange detaljer, da Københavns Politi henviser til sin kommunikationsafdeling – der endnu ikke er mødt ind.

Ifølge Ekstra Bladet er Nørrebrogade lige nu afspærret fra Nørrebro Station og frem til den Røde Plads, og flere sidegader er desuden også bevogtet af politiet.

Flere vidner har i løbet af natten skrevet til Ekstra Bladet, at der er affyret adskillige skud. Meldingerne går på mellem syv-12 skud.

Det er endnu uvist, om der er nogle personer, der er blevet ramt i forbindelse med skudepisoden, og om der er nogle anholdte.

Opdateres…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu